Bedre vilkår for stofbrugere i København

Bedre vilkår for stofbrugere i København

Forleden var der release på podcasten “FIXET”, der udgives af Brugernes Akademi. I den anledning var jeg inviteret forbi for at give mine og Liberal Alliances bud på, hvordan vi forbedrer vilkårene for stofbrugere i København.

Læs hele min tale herunder:

Først og fremmest mange tak for invitationen. Som ny kandidat, der opstiller for første gang, bliver jeg ikke så ofte inviteret til at tale til denne slags arrangementer. Derfor glæder det mig ekstra meget, at det så lige netop er dette emne, jeg får lov til at sige noget om.


For vilkårene for stofbrugere – og socialt udsatte generelt – er noget af det jeg mener, der er allervigtigst at sætte fokus på. Både i den nuværende kommunalvalgkamp og efter valget.


Tidligere på sommeren var jeg forbi Brugernes Akademi til en snak om, hvordan vi sikrer ordentlige forhold for byens stofmisbrugere.


Noget af det jeg selv mener er mest oplagt er, at afkriminalisere stoffer til eget forbrug. Vi ved, at det ikke hjælper at straffe folk for at være i besiddelse af stoffer – tværtimod.


Med den nuværende lovgivning gør vi udsatte mennesker til kriminelle. Men stofbrugere har brug for hjælp – de har ikke brug for at blive straffet med bøder og tid bag tremmer.


Jeg ønsker også, at vi får flere stofindtagelsesrum i København. Rummene spiller en meget vigtig rolle i forhold til at kunne indtage sine stoffer og få adgang til rådgivning, vejledning og behandling.


Og så begrænser stofindtagelsesrummene også omfanget af stofindtag på gader og offentlige rum. Det skaber altså tryghed for både brugere, beboere og alle os andre.


Men mange brugere bryder sig ikke om kæmpestore stofindtagelsesrum som H17. Der er for meget larm og uro og særligt på rampen foran føler mange sig utrygge.


Derfor mener jeg, at det skal være nemmere og mere fleksibelt at oprette nye stofindtagelsesrum. Så vi kan få flere af dem og så de ikke behøver at være så store.


Helt konkret mener jeg, at det vil være oplagt at oprette dem på herberger, væresteder og i forskellige bydele, hvor der er et behov.


I dag kan herberger ikke få lov til at oprette et lille område, hvor brugere kan tage deres stoffer under opsyn, medmindre de først bliver godkendt som et stofindtagelsesrum og ansætter sundhedspersonale.


Alternativet bliver derfor ofte, at man ender med at sidde og fixe på et værelser, hvor det ikke er muligt at få hjælp, hvis der sker en overdosis. Så bliver man først bliver fundet næste dag, når personalet går ”døderunden” på værelserne.


Det er utrygt, uværdigt og unødvendigt.


Og lad mig så komme til det emne, jeg var inviteret til at tale om, nemlig det sociale frikort:
En af de helt store inspirationer til Liberal Alliances socialpolitik har været Gadejuristen. Det var også sammen med Gadejuristen, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Joachim B. Olsen mødte ”Krølle” – en hjemløs misbruger, der havde en rigtig god idé.


Krølle foreslog, at man lavede et socialt frikort, så det blev muligt at tjene nogle penge uden at skulle betale skat, og uden at det hele skulle være så kompliceret.


I Liberal Alliance bakkede vi op om idéen og fik hurtigt overtalt De Radikale og sidenhen de øvrige partier til at være med.


1. januar 2019 trådte ordningen så i kraft, og lige siden har udsatte borgere haft mulighed for at tjene op til 20.000 kr. om året uden at betale skat eller blive trukket i kontanthjælp og andre offentlige ydelser.


Frikortet giver altså en mulighed for at tjene nogle ekstra penge, uden at være nødsaget til at begå kriminalitet eller sælge seksuelle ydelser for at betale sit stofbrug.


Frikortet har desuden resulteret i, at personer som kan have vanskeligt ved at tage del i det almindelige arbejdsmarked, fordi de ofte ikke kan honorere de krav, der stilles i forhold til stabilt fremmøde og produktivitet, alligevel godt kan blive en del af arbejdsmarkedet.


For mange udsatte er 37 timers arbejde om ugen ikke realistisk i forhold til de ting, de slås med. Men selv få timers arbejde, eksempelvis med at pakke sterilt injektionsudstyr, piber, mv. nede i Brugernes Pakkeri, kan være en god mulighed for mange.


I Liberal Alliance tror vi på, at de fleste mennesker faktisk har lyst til at gøre en forskel for sig selv. Og at de finder glæde ved at have noget meningsfyldt at tage sig til, når overskuddet er der.


Derfor er vi i Liberal Alliance rigtig glade for det sociale frikort.

Hvis jeg nu alligevel skal kritisere en ting eller to, så bliver det, at ordningen på ingen måde er ubureaukratisk.


Desværre er det endt, som det ofte gør, når det offentlige er inde over tingene: Ordningen har udviklet sig til et bureaukratisk monster.


I dag bruges der alt for mange penge på administration af ordningen. Penge, som i stedet kunne have gået til at hjælpe endnu flere borgere.

Derudover er der ingen på kommunen, der fortæller om frikortet, så alt for få udsatte borgere ved, at ordningen findes.

Det skal vi kunne gøre bedre.


Lad mig afslutte med at sige, at jeg mener, at en af vores fornemmeste opgaver som samfund er at sikre ordentlige vilkår for vores svageste medborgere. Derfor mener jeg, at dette område prioriteres i de kommende år.


Jeg ønsker nemlig et København, hvor der er frihed til forskellighed og bedre hjælp til de mest udsatte.


Tak for ordet.